onsdag den 7. januar 2015

Thaideller med rødkarryråkost

I aften stod den på thaideller og rødkarryråkost. 
Alle mand var yderst tilfredse så det bliver ikke sidste gang. 
Opskriften er fra Isabellas, se hele opskriften ved at følge dette link. 

http://www.isabellas.dk/mad/hovedretter/frikadeller-3-nye-opskrifter-med-frikadeller

Det skal du bruge til dine frikadeller:
• 1 fed hvidløg
• 2 cm frisk ingefær
• 1 stilk citrongræs
• 400-500 g hakket svinekød
• 1 tsk salt
• 1 æg
• ¾ dl hvedemel
• ¾ dl kokosmælk
• 2 spsk olie til stegning

Sådan laver du din ret med frikadeller:
• Pil hvidløget, og skræl ingefæren. Riv hvidløg og ingefær fint. Hak den nederste tredjedel (den tykke ende) af citrongræsset meget fint. Rør hvidløg, ingefær og citrongræs sammen med svinekød og salt. Rør ægget i kødet. Tilsæt hvedemel, og spæd op med kokosmælk.

• Form farsen til små frikadeller, og steg dem på en varm pande med olie, til de er gennemstegte og gyldne på begge sider.


Gulerodssalat med karry og kokos:
• 3-4 tsk rød thai karrypasta
• 1 dl kokosmælk
• 700 g gulerødder
• 1 bundt forårsløg
• ca. 1 spsk fiskesauce
• saften af 1½ limefrugt
• lidt sukker
• evt. salt
• ½ bundt koriander

Rør karrypasta og kokosmælk sammen i en stor skål. Skræl gulerødderne, og skær dem i tynde strimler. Skær forårsløgene i skiver. Bland gulerødder og løg grundigt med dressingen. Smag salaten til med fiskesauce, limesaft og sukker i en balance, hvor man ikke smager det ene mere end det andet. Smag evt. til med lidt salt. Drys med grofthakket koriander og server med kogte ris.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar