“Everybody is a genius. But if you judge a fish by its ability to climb a tree, it will live its whole life believing that it is stupid.” ― Albert Einstein
mandag den 17. november 2014
Stress
Så blev det desværre min tur til at kaste håndklædet i ringen og trække stikket ud.
Eller det har det været et stykke tid....det er bare først nu jeg kan skrive det.....
Det er en rystende erkendelse at nå her til, når jeg for bare for et halvt år siden syntes, at jeg var dygtig til mit job, til nu, hvor jeg må erkende, at jeg på ingen måde har det, det kræver at være lærer efter den nye arbejdstidsaftale.
Jeg kan det ikke, det gør mig trist og usikker på fremtiden.
Før sommerferien var en dygtig lærer een, der var velforberedt, havde en plan inden han/hun gik ind i klassen, var i stand til at formidle med overskud og engagement, så eleverne blev grebet, perspektiverede bredt, følte ansvar for sin gerning og havde en faglig stolthed.
Efter sommerferien er en god lærer, een, der kan leve med ikke at være velforberedt og derved lirer lidt undervisning af fra rygraden. Een der kan leve med, at niveauet for undervisningen nu er som det er grundet de rammer, der er os givet. Een der kan gå på kompromis med sine faglige ambitioner og lever med, at den undervisning, der leveres ikke bliver perspektiveret i særlig grad. Vi når, hvad vi når.
Dette evner jeg ikke. Når jeg kigger ind i mine elevers øjne, føler jeg mig dybt, dybt forpligtiget til at levere et ordentlig stykke arbejde både fagligt og socialt. Det kan jeg desværre ikke nu.
Jeg evner ikke at leve op til det. Rammerne er ikke til det. Tanken, ånden og idéen bag flere af elementerne i reformen er fin. Ting jeg super gerne vil være en del af. Det er ting vi allerede gjorde i rigelige mængder i årene før reformen. Jeg kan bare ikke leve op til det i år. Det er et kæmpe pres, når vi nu har en professionel faglig ambition.
Det ville være rigtigt ærgerligt, hvis vi skal til at gentænke lærernes professionsideal og en del af det at skulle være lærer, ville indebære, at man kan leve med at stræbe nedefter fordi "sådan er det jo".
Jeg savner mine elever og mine kollegaer, jeg savner mit arbejde og det at undervise, jeg savner at lave noget meningsfuldt. Jeg har ikke fået stress i trods, jeg har ikke valgt det her, der er ikke noget jeg hellere ville end at pakke min tristhed og angst langt væk og kunne være der for mine egne børn og min familie, men det er desværre ikke der jeg er lige ny.
Det er så absolut ikke spor sjovt at være dømt ude, når man for alt i verden gerne vil tilbage til sine elever, som man ved har det svært eller sine kollegaer man ved må løbe hurtigere og hurtigere fordi de mangler dit sæt hænder.
Jeg tror ikke der er nogen der ønsker at gå ned med stress, og alt det der kommer med i kølvandet, jeg ved at jeg elsker mit job, jeg ved at det at være lærer er en livsbeslutning for mange og derfor gør det også ekstra ondt når man svigter.
søndag den 5. oktober 2014
Didaktiske overvejelser
Jeg er trist over mit arbejde, ikke på grund af mine elever eller den nye reform, men fordi jeg ikke når at løfte, det jeg gerne vil. Fordi min tid er fyldt med lavpraktiske gøremål, som at strukturere hvordan vi dækker de klasser, hvor deres lærer er syg. Møder om hvordan vi skal få de praktiske ting til at hænge sammen.
Jeg blev lærer, fordi jeg gerne ville gøre en forskel for mine elever, give dem en rygsæk smækfyldt med gode redskaber, de kunne bruge ude i den virkelige verden. Jeg er fast besluttet på, at jeg stadig kan netop det, men det bliver med lidt flere bump på vejen.
Jeg prøver at få hverdagen/arbejdsdagen til at hænge sammen for hvad der giver mening for mig, det betyder, at jeg fortsætter med at finde på ideer og samle mos, når jeg har fri, fordi det giver mig indhold.
Hvis du er nået hertil, så har du måske lyst til at læse mere på min anden blog, jeg tror, vi kan flytte bjerge, hvis vi giver eleverne mulighed for at erfare i den virkelige verden.....
http://kornmarkskolen.blogspot.dk/2014/10/undervisning-i-uderummet.html
mandag den 29. september 2014
Ny blog...
Hvis du har gode ideer eller undervisningforløb du har lyst til at dele så send mig en mail på: grysling@hotmail.dk måske vi sammen kan lave en idebank til aktiv læring....
lørdag den 31. maj 2014
Religiøse symboler
UVi skal arbejde med religiøse symboler i min ene 2. Klasse indtil sommerferien.
Talemåden "Øjet er sjælens spejl" viser, hvilken central symbolik der tillægges øjet. Øjet forbindes med lys og synskraft, også i åndelig forstand. Siden barokken har et øje i en trekant symboliseret den treenige Guds allestedsnærværelse. Synskhef er en ekstrem åndelig synsevne, omtalt fx i forbindelse med profeter og mystikere. At være blind, evt. kun momentant, og derefter blive seende er et udbredt symbol for at komme til indsigt, for omvendelse, ny tro og kærlighedens mirakel.
Øjets kraft kan også tolkes negativt; personer eller dyr kan have onde øjne, de kan forstene omgivelserne som Medusa i græsk mytologi eller hypnotisere som fx folketroens slanger; i islamisk folketro kan Fatimas hånd, fx på en amulet, bruges som et stærkt værn imod onde øjne. I hinduismen og buddhismen findes forestillingen om det tredje øje som symbol for transcendent bevidsthed.




