Hæklet hund part 2

Her er hunden muppar...
Advarsel om FOTOspam!!!

Han blev lavet i en frygtlig fart, da Birk næsten ikke kunne vente på at få ham.







































Ude godt hjemme bedst!!!!

Hæklet doily tæppe

Jeg faldt for noget tid siden over noget stof garn i Kvickly.
Endnu en overspringshandling og vupti så var der et tæppe til soveværelset.








Sjovt som al ting bliver meget sjovere når der skrives bachelor.

Hæklet hund....

Jeg skriver, som flere af jer nok har bemærket bachelor, da jeg forhåbentlig meget snart er færdig som lærer.
Det trækker tænder ud med to store børn der hjemme pga. lockout og en lille fyr der er hjemme i tide og utide pga. sygdom.
Det er ikke altid jeg får skrevet lige meget, men så hækler jeg.

Jeg har lige lavet to opgaver færdig til vores dyrlæge.



En hunderangel.



Og et stk. barnevognskæde.





Ja også afrimer jeg fryser, da der var en det havde glemt at lukke den i går. Så vi havde smelter is ud over køkkengulvet her til morgen.



Drengene blev tilbudt en sneboldskamp, men de mente ikke det var årstid.

Jeg er blevet sat på arbejde med at lave en hund til Birk der følte sig inspireret af gaverne til dyrlægen.

Lærer lockout.....

Da jeg for knap 4 år siden valgte at begynde at læse til lærer, var det hverken på grund af løn, arbejdstid eller ferier. 
Jeg valgte det i et naivt håb om at kunne gøre en forskel for nogle unge mennesker. 

På tros af de urimeligheder def udspiller sig nu, i form af en helt igennem latterlig lockout af lærerne, så glæder jeg mig stadig til at blive færdig her om et par mdr. 
Kald mig bare endnu mere naiv end da jeg startede, men KL har virkelig givet mig noget at kæmpe for nu. 

Den folkeskole jeg skal ud og undervise i har mere end nogensinde behov for hjælp. Og jeg glæder mig til at kunne blive en del af det kæmpe opbygnings arbejde vi kommer til at stå med, den dag vi bliver lukket ind på skolerne igen. Ikke pga. løn, forberedelse eller mangel på samme, men pga. de elever der i den grad bliver svigtet af KL og regeringen lige nu.

 Min bachelor om inklusion og lærer-elev relationer skrider frem, men det er lidt svært at holde modet oppe, når alt det jeg har lært gennem de sidste 4 år, bare bliver hånet og trådt på af KL og regeringen.

Jeg ved hvem der er de største taber i denne konflikt, og jeg kan mærke at mit hjerte bløder når jeg ser unge mennesker hænge ud på gadehjørner i byen uden at have noget at tage sig til.
Hvilke absurd signal at sende til dem, de føler sig ladt i stikken og føler af det de har gået i skole for i 9-10 år har været en løgn fordi de ikke får mulighed for at kunne afslutte på en værdig måde.....

Puha der fik jeg lige lidt luft, men det gør stadig ondt....og desværre ved jeg at jeg er en af dem der lider mindst!!!!