Efter snart fem år med nightterror tæt inde på livet burde jeg nok være vandt til det, men sandheden er jeg hader det.
Birk vågner pludseligt op og er skræmt fra vid og sans. Han skriger, har vidt åbne øjne, sveder, fægter med arme og ben og virker paniske. Til tider kan han finde på at gå i søvne.
Anfaldene varer ofte mellem 2-20 minutter og som regel har han ingen bevidst hukommelse af indholdet i episoden.
Nigh terror er IKKE det samme som mareridt
De fleste børn oplever på et eller andet tidspunkt mareridt og kan også have voldsomme reaktioner. Mareridt foregår i forbindelse med drømmesøvnen og er mest almindeligt sidst på natten/hen mod morgenen.
Modsat almindelige mareridt opstår night terror i den dybe del af søvnen.
Det som virkelig adskiller Night Terror er den “søvngænger tilstand” barnet befinder sig i.
Fordi Birk befinder sig i den aller dybeste del af søvnen, har han næsten ingen forbindelse til “virkeligheden”. Det hjælper altså ikke at vække ham.
Derfor må jeg ofte se hjælpeløse til, de 2-20 minutter et anfald varer.
Jeg hader det........
Hans børnelæge siger der intet er at gøre ved det og at man ofte ser de vokser sig fra det i teenage årene. (Der er fandeme lang tid til...)
Et lille pip her fra, sov godt!!!
