Jeg er stadig her to timer efter, trist til mode, jeg føler jeg har svigtet, selvom jeg jo med min sunde fornuft, ved jeg intet har gjort galt.
Kender I de drømme der ikke vil forlade en igen... Dem der tager fat i ens spirende dårlige samvittighed, min hjerne er godt klar over at der intet hold er i denne følelse, men følelsen er der stadig....
Nu vil jeg prøve at ryste den af mig, samle mig og glæde mig til at skulle besøge en lille ny dreng og nyde selskabet af min gamle studiegruppe....
Skønne damer der nok skal få mine tanker et andet sted hen....
Jeg er gået igang med at stresse af med endnu et tæppe...
Det bliver et reste tæppr med alverdens farver.....
