Jeg er trist over mit arbejde, ikke på grund af mine elever eller den nye reform, men fordi jeg ikke når at løfte, det jeg gerne vil. Fordi min tid er fyldt med lavpraktiske gøremål, som at strukturere hvordan vi dækker de klasser, hvor deres lærer er syg. Møder om hvordan vi skal få de praktiske ting til at hænge sammen.
Jeg blev lærer, fordi jeg gerne ville gøre en forskel for mine elever, give dem en rygsæk smækfyldt med gode redskaber, de kunne bruge ude i den virkelige verden. Jeg er fast besluttet på, at jeg stadig kan netop det, men det bliver med lidt flere bump på vejen.
Jeg prøver at få hverdagen/arbejdsdagen til at hænge sammen for hvad der giver mening for mig, det betyder, at jeg fortsætter med at finde på ideer og samle mos, når jeg har fri, fordi det giver mig indhold.
Hvis du er nået hertil, så har du måske lyst til at læse mere på min anden blog, jeg tror, vi kan flytte bjerge, hvis vi giver eleverne mulighed for at erfare i den virkelige verden.....
http://kornmarkskolen.blogspot.dk/2014/10/undervisning-i-uderummet.html
